Valuta

Udbud og efterspørgsel efter valuta opstår ved varebytte og kapitaltransaktioner imellem lande. ’Valuta’ referer ikke til en general betegnelse for fremmede betalingsmidler, som cirkulerer indenlands - f.eks. pund i England, men derimod fordringer på udenlandske banker, virksomheder, kapitalister osv. Dette sker i form af veksler, checks og lignende. Valutakurs, eller som nogen kalder det vekselkurs, er et udtryk for, hvor mange enheder af en valuta som behøves for at købe en enhed af en anden valuta. F.eks. hvor mange danske kroner der må betales for ét pund.

Valutakurser bestemmes på valutamarkederne. Hvis kursdannelsen foregår frit, vil kurserne være de der giver balance på handelsbalancerne. Hvis kurserne ikke er flydende, men derimod faste eller aftalebestemte, vil kortfristede ubalancer på handelsbalancerne ikke ændre valuta kurserne. Alligevel vil der på lang sigt være en tendens til, at valuta kurserne ændres således at balance opnås. Når man snakker om devaluering så henviser man til en situation hvor man må betale mere for hver enhed af udenlandsk valuta, f.eks. flere kroner for ét pund. 

I dagens Danmark er valutatransaktionerne hundrede procent liberaliseret. Dvs. at de er fritaget for myndighedernes overvågning. I første omgang blev liberaliseringen gennemført overfor vare- og tjenestebetalinger. Senere, i 1980'erne kom det også til at gælde alle former for kapitalbevægelser. Alt dette blev gennemført som et led i den internationale liberalisering af kapitalmarkederne og en præmis for det man kaldte og kalder kasinokapitalismens frie udfoldelse. Med euroens tilgang behøver man i mindre grad at tænke i valutaomregning som tidligere. Dog er der selvfølgelig stadig en masse lande, som stadig føre egen valuta, og hvor man derfor bør være opmærksom diverse valuta kurser, inden man f.eks. tager ud for at rejse. Man skal jo nødig stå i en situation hvor man ikke har valuta nok med i bagagen.